torsdag den 17. maj 2012

Pizza


Etna's jomfrurejse
Jeg ville vældig gerne lave min egen pizza, så ved man hvad der er i og man kan få den når den er varm frem for når det passer budet at kigge forbi. Til formålet (og efter lange overvejelser) blev en pizza-sten indkøbt af lava fra Sicilien (her i huset hedder den bare Etna)

Dejen er prices, men jeg kan aldrig finde udsendelsen hvis det sker må jeg hellere linke den her.

Pizzasovs fra pizzaopskrifter



Opskrift

pizzadej



Vores allerførste pizza
300 g mel tipo 00
200 g durum mel
½ spsk salt
10-12 g gær
2 spsk olivenolie
3 dl Vand

pizzasovs



1dåse Tomater (hakkede og flåede)
140g Tomatkoncentrat (svarer til en stor dåse)
1spsk Hvidløg (finthakket)
1⁄2 Løg (finthakket)
1spsk Olivenolie
2tsk Sukker
1spsk Hvidvinseddike
2tsk Tørret oregano
1spsk Frisk basilikum (finthakket)
1drys Salt og friskkværnet peber (efter smag)



Fremgangsmåde

Gæren opløses i 3 dl lunkent vand. Tilsæt de to slags mel samt salt og olivenolie. Bland dejen sammen og tilsæt evt. mere vand til den føles passende. Ælt dejen meget grundigt i 10-15 minutter til den føles smidig og elastisk. Jeg er ret sikker på at der engang har været en video på dr hvor Adam Price demonstrere det og hvor der er en lidt enklere tilgangsvinkel til det (et krus vand, to krus durum, tre krus tipo 00 så vidt jeg husker).

Lad den hæve tildækket ved stuetemperatur i et par timer eller natten over i køleskabet.

Pizzasovsen laves ved at svitse løg og hvidløg i olivenolie i ca. 5 minutter og tilsæt tomat, tomatkoncentrat, sukker, eddike og oregano. Lad det simre i en times tid. Tilsæt basilikum ca. 5 minutter før saucen er færdig og smag til med salt og peber.

Når dejen er hævet, deles den i 4 stykker og rulles tyndt ud til pizzaer. Tilføj herefter tomatsovs, mozzarella og valgfrit tilbehør.

Notater

Det tager 15-20 minutter pr styk selv med fuld knald på grillen, stenen skal gerne have ligget og varmet op inden man starter. Det kan være en god ide at komme mel på pizza-spaden hoverefter man komponerer den næste pizza direkte på spaden så den let lader sig overføre til grillen.

Update


Et ofte overset faktum er at det hverken er høj varme eller god dej der er hovedingrediensen i den perfekte pizza, men logistikken!

Uanset hvor god din pizza ellers er, så dur det bare ikke når den hænger fast i bord eller pizzaspade for at krølle sammen til en klump dej med tomat.

Sidst mens jeg alligevel ventede på Freja og varmen var god rullede jeg bundene ud og gav dem knap 5 minutter hver uden fyld.

Det gør dem langt nemmere at transportere til og fra grillen, det giver desuden en perfekt ligelig fordeling af tomatsovs og mozzarella pizzaerne imellem og en forkortet bagetid - prisen er så en lidt blødere bund end sædvanlig. Desuden er opskriften på dej identisk med den til pitabrød, hvilket viser efter ca 5 minutter hvor den begynder at udvikle sig til et pænt stort pitabrød.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar