tirsdag den 12. juni 2012

Æblerøget cajunlaks med æblesalsa

Den stod som forret i en folder vi fik hos slagteren, men det så så lækkert ud at vi gjorde den til hovedret. Vi lavede også en combo hvor halvdelen blev krydre og den anden halvdel til ungerne var rimelig fersk med blot lidt citronpeber og akaciehonning.

Opskrift

Laks


500 g Laksefilet
1½ tsk paprika
1 tsk salt
1 tsk hvidløgspulver

½ tsk peber
½ tsk cayennepeber
½ tsk tørret oragano
Der ryges
½ tsk torret timian


Æblesalsa

2 Æbler
½ rødløg
½ chili
Limesaft
Akaciehonning
Salt og peber

Fremgangsmåde


Laks


Krydderierne blandes og lasken rulles i blandingen. Kom den i en lille båd af sølvpapir og kom citron på og en slat hvidvin ved.

Fold to små "bakker" af stanniol - kanten skal være ca. 1 cm. Fordel røgemulden i disse bakker. Bakkerne placeres direkte på briketterne og laksen ryges i 20 minutter. Må gerne trække 5 minutter inden servering.

Æblesalsa


Æbler, løg og rød chili skæres/hakkes i stykker og vendes sammen hvorefter det smages til med limesaft, honning, slat og peber.

Noter


Laks bliver kedeligt hvis den får for meget, så helst kortere tid eller lavere temp. I stedet for røgsmuld smed jeg et par æblekviste på gløderne, det virkede fint.








lørdag den 9. juni 2012

Gnaveben - spareribs style



Det her er  lidt freestyle, men konen kom hjem med 8 stykker kød fra slagteren der i hendes barndomshjem gik under navnet "Gnaveben", det er gris og ligner spareribs med meget mere kød og forskåret.

I øvrigt en ganske udemærket lejlighed til at tage smokenator 1000 frem fra vintergemmerne.

Opskrift


8 gnaveben a 250g

BBQ Sauce
2 dl ketchup
1 spsk. engelsk sauce
1 tsk. karry, ristet på en tør pande
1 tsk. paprika
1 stk. tørret chili
1-2 spsk. brun farin
1-2 fed hvidløg
Salt og peber

1 kg kartofler
2 spsk olie
Salt, peber og et drys BBQ krydderi

Fremgangsmåde


Kødet lægges på grillen hvor det ligger og hygger 3 timer ved ca 120 C. Vandet i smokenatoren skal ikke bulderkoge bare stå og spille. Efterfyld med røgtræ og vand en gang i timen.



Imens blandes en BBQ Sauce -hæld ketchup op i en skål og kom engelsk sauce, den ristede karry, paprika, chili, brun farin eller akacie-honning i. Pil hvidløgne og pres dem ned i blandingen. Bland grundigt og smag til med salt og peber.

Kartoflerne koges i ca 10 minutter og køles af. Snittes i både og kommes i en alu-bakke. Hæld olie over og godt med salt og peber og det vendes lige et par gange. Jeg synes det ser pænt ud hvid det lige får et drys BBQ krydderi til slut.










Vi lægger kartoflerne ind under gnavebenene efter 3 timer og benene med BBQ sovsen. Øger temperaturen til 140-150 grader mens der pensles og vendes hvert kvarter. Efter en times tid er vandet kogt væk og alt er klar. Her spredte jeg kullene ud og brankede lige benene til sidst for at få lidt grill-striber.


Discount Gadgets


19 kroners turbo grillstarter


Bestikholder ORDNING Bestikholder, rustfrit stål kr 19 den duplerer som en ganske glimrende grillstarter når man kun skal have ild i 12 kul og den normale bliver lidt vel stor.


Bemærk også den halve kartoffel der er en super termometerholder så jeg kan måle temperaturen i kødhøjde med en rimelig nøjagtighed.

Med sprit tusch har jeg på forhånd markeret indstilling af bundspjæld - det er her vi kan styre varmen bedst men det er ret svært at se hvor åbent der er når der er losset op med drypbakker og kød.

mandag den 4. juni 2012

Kartoffelsalat


Dette er en krydsning af grillguru's og gastromand's kartoffelsalat.


Opskrift

1 kg. nye danske kartofler
1 bundt radiser
1 bundt forårsløg
1 fed hvidløg
1 bundt purløg
3 tomater
2 spsk. hjemmelavet mayonnaise
4 spsk. cremefraiche
1 spsk. æbleeddike el. lign.
sukker, salt og peber

Tilberedning

Kartofler

Bring kartoflerne i kog, skru ned indtil kartoflerne koger let og lad dem koge i ca. 10 min. eller til de er møre. Hæld vandet fra kartoflerne og sæt dem på køl gerne dagen før.

Dressing

Bland mayo, cremefraiche, og eddike og smag til med sukker, salt og peber – dressingen må gerne være lidt sur/sød/salt i smagen.  Vend forsigtigt kartoflerne i dressingen og gør efterfølgende det samme med løg og tyndt skårne radiser. Lad kartoffelsalaten hvile i køleskabet mindst 1 time inden servering. Pynt med tomater.

Notater

Ganske udemærket, måske lidt kedelig. Vil nok tilføje et drys karry næste gang og så lidt peberfrugt og agurk - cornichoner og kapers lyder som en rigtig god ide.