mandag den 13. august 2012

Cooking for Geeks

Jeg fik denne faktastiske kogebog af min gode ven Claus. Det er lige en bog efter mit hjerte - ikke noget mede fimsede knips og slatter, næh nej det hele kører fuldstændig pinlig nøjagtigt på den helt rigtige ingeniøragtige måde.

Det hele krydres så med små sektioner med p-viden omkring kemi, termodynamik og lignende - hvem vil eksempelvis ikke gerne vide hvordan man hacker sin pyrolyseovn så man kan lave pizza ved 550 grader?

Eller dobbeltsiden skrevet af Adam Savage (fra Mythbusters) som alene omhandler æg?

Hvornår har du sidst kalibreret din ovn? Og gjorde du det med vand ved 100 grader? Amatørnisse - det skal gøres med sukker:


Kom 1 spsk. sukker i en lille ovnfast skål og sæt den i ovnen på 175 C.

Efter 1 time skulle sukkeret ikke have ændret struktur, måske bortset fra lidt brunfarvning, som kan forekomme tæt ved smeltepunktet. Skru nu temperaturen op til 190°C. Efter 15 minutter skulle alt sukkeret gerne være "smeltet". Strengt taget smelter sukker ikke, det dekomponerer (i dette tilfælde ved 186 C). Når et materiale som eksempelvis is smelter, sker det konsekvent og gentageligt ved samme temperatur. Processen kan ligeledes omvendtes så det vender tilbage til udgangspunktet (frysning). Sukkers smeltepunk afhænger af kraftig varme det udsættes for. Desuden kan sukker ikke "fryses", og dets molekylære struktur ændres på en måde, som ikke kan tilbageføres.