søndag den 9. september 2012

Kanel is

Min kones fremragende vanille is hvor vanillen er udskiftet med kanel og der er tilføjet chokolade.

Opskrift

½ l fløde
¼ l mælk
2 æg
3 æggeblommer
150 gram sukker
50 gram flydende glucose
1½ spsk kanel
50 g revet chokolade.


Fremgangsmåde

Pisk æg, æggeblommer, glucose og sukker i laaaang tid - piskeriset skal trække spor i æggemassen.

Hæld mælk og fløde i en lille gryde sammen med kanel.

Når mælken har kogt og kølet lidt af tager du to deciliter fra og hælder i æggeblandingen i en tynd stråle under fortsat piskning.  Derefter hælder du æggeblandingen ned i gryden med mælk.

Skru ned på mellemlavt blus og rør i gryden hele tiden indtil massen tykner så meget, at det dækker bagsiden af grydeskeen. Kom revet chokolade i.

Dæk skålen godt til med plastikwrap og lad den køle af i køleskabet til den er helt kold. Sæt den i fryseren og pisk den godt igennem hver halve time i ca 3 timer


Noter

Jeg synes ikke der skete så meget ved piskningen fra 10. til 30. minut tror jeg vil nøjes med de 10 næste gang.

Jeg synes det minder meget om bearnaise med en emulgering med æggeblommer og fedt, jeg tror godt man kan blande mælk og æg/sukker uden det koagulerer hvis man holder temperaturen moderat, så slipper jeg også for at filtrere.

Jeg tror jeg vil rive chokoladen noget grovere næste gang, nu blev det nærmest som cacao-pulver og jeg ville egentlig hellere have hele stykker i isen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar