søndag den 10. februar 2013

Bunnahabhain Rare Auld Cask Strength 36 years


Fantastisk whisky, har en flot mørk farve efter 36 år på sherry fade. Duft med toner af chokolade og nødder. Smagstoner af chokolade med et strejf af citron der udvikler sig i retning af valnød og medicin i løbet af den lange eftersmag.

tirsdag den 5. februar 2013

Superbowl 2013

Snyde pulled pork, killer BBQ sauce, hjemmebagte burgerboller, coleslaw, klassisk salsa, frisk tomatsalsa og guacamole.

Og så havde en kollega medbragt følgende vidunder af en Banana-peanutbutter-chocolate-cream-pie der skulle bare piskes fløseskum og pyntes ...















Snyde pulled pork med killer BBQ sauce

Vi har lavet pulled pork før, men denne gang startede jeg den i ovnen grundet andre gøremål. Dette gav  heldigvis mulighed for at lave foodmayhem's killer BBQ sauce.

Opskrift


Afdryp fra steg
2 dl vand
2 dl burbon
1 dl æblecider eddike
2 spsk rub
2 dl ketchup

Fremgangsmåde


Nakkefilet efter tre timer i ovn ved 110 grader

Saft hældes over i lille kasserolle, det værste nams skummes af

Tilføj burbon, vand, eddike og kog ind til under halvdelen


Til sidst tilføjes ketchup og rub
og vi får den tykkeste, mørkeste og
 mest velsmagende BBQ sauce

Så skal vi bare have svinet af grillen

Klassisk salsa


Opskrift





1 dåse hakkede, flåede tomater
½ rødløg (finthakket)
1 spsk Rødvinseddike
½ dl frisk koriander (hakket)
1 håndfuld hakket jalapenos (efter smag)
1 drys salt og cayennepeber (efter smag)

Blandes og stilles i køleskab og trækker i en halv times tid. Kan eventuelt køres igennem en blender, hvis man gerne vil have den bløde ketchup-agtige konsistens man får på glas.

Guacamole


Opskrift


2 modne avocadoer (skrællede og udstenede)
1 citron
1 fed hvidløg (hakket fint)
1 tomat
1 bundt friske koriander (hakkede)
½ finthakket rødløg
1 tsk stødt spidskommen
1 lille håndfuld hakkede jalapeños
Salt og chili pulver efter smag


Fremgangsmåde

Avocadoerne befries for skræl, sten og puttes i en skål af passende størrelse hvor de moses. Pres citronen, tilsæt citronsaft og bland grundigt. Tilføj de resterende ingredienser og bland godt. Kom stenene i igen og opbevar i køleskab i mindst 30 minutter før servering (så undgår man den bliver brun).

Frisk mexicansk salsa

Det var oprindeligt fætter Keld i Californien der introducerede denne fantastiske salsa for os, og det er noget nær det bedste til en varm sommerdag med kolde øl og mad på grillen.


Opskrift


3 tomater, hakkede
½ finthakket rødløg
½ chilipeber, kerner fjernet og hakket
2 fed hvidløg
saften af 1 lime
1 spsk olivenolie
2 spsk hakket koriander
salt og peber
½ tsk sukker

Fremgangsmåde


Bland alle ingredienserne og smag til med eventuelt ekstra salt, peber, chili, sukker eller limejuice. Lad salsaen trække lidt inden servering.

Notater


Eventuelt kan der tilføjes agurk og avocado, hvis den skal være lidt mere børnevenlig.