Osso buco i stegeso


Opskrift


3 store skiver kalveskank (ca 500g stykket)
2 dl. tør hvidvin
5 gulerødder
4 stængler Selleri eller en halv knold
2 løg
3 fed hvidløg
1 persillerod
2 porrer
2 dåser flåede tomat
1 dåse tomatpuré
2 dl fløde
hvedemel, salt og peber
1 tsk rosmarin
1 tsk basilikum
Smør til stegning

Fremgangsmåde


Stegesoen sættes i vand en halv time før vi begynder. Først hakker vi grøntsagerne forholdsvis fint, nogen kan bedre lide at de er snittet lidt groft, men de er ikke børn i min familie. De koger ikke ud som i en gryderet men kommer op i samme form som de kommer i. Det må godt smage lidt at italien så jeg synes at gulerødder, løg og selleri er obligatorisk som i en soffritto. Tilfældigvis havde jeg også porre og persillerod så de røg også i. En klat smør nederst og så grøntsagerne oveni.

Kødet snittes i kanten så det ikke bukker sammen, derefter vendes det i en blanding af mel, salt og peber inden det svitses på en varm pande i godt med smør, herefter kommes kommes det i ned til grøntsagerne.

Panden koges af med hvidvin, hvidløg og tomatpuré, hvorefter der suppleres med flåede tomater og fløde og krydres med rosmarin og basilikum indtil vi har en tomatsovs. Sovsen hældes over kødet som sættes i en kold oven 4 timer ved 140 C. Herefter slukkes ovnen og det hele kan stå og trække og køle an anelse ned den næste halve times tid mens vi laver ris.

Det ser aldrig særlig damebladsagtigt ud - men det smager godt

Kommentarer