tirsdag den 18. marts 2014

Slåensnaps


Opskrift


500g slåen (mindre kan nok gøre det, men mindst et halvt glas)
1 flaske vodka eller klar brøndum

Fremgangsmåde

Bærrene plukkes når de er modne omkring starten af december. Frosten omdanner den sure, beske smag til en mere sødlig smag, så enten skal man være hurtigt ude lige efter den første frost inden fuglene tager bærrene eller også skal man være der lidt før og så komme dem i fryseren en uges tid. Jeg vaskede dem i en opvaskebalje, fjernede de dårlige bær og stilkene.

Bærrene overhældes med favoritspritten og trækker et par måneder, hvorefter væsken sies fra og henstilles til lagring i ca 1 uge. Herefter kan essensen hældes på en ny falske til lagring - gerne op til et år.

Notater


Ved filtrering havde den en fantastisk frugt-duft og en flot farve men var noget kantet i smagen. Alle kilder skriver at den vinder betydeligt ved lagring - jeg forventer at den forsvinder til næste julefrokost.

lørdag den 15. marts 2014

Estragon eddike

Da det blev efterår havde vi stadig en del estragon i haven. Denne plukkede jeg og hældte over med eddike, så vi har hele vinteren fået den dejligeste lille hilsen fra sommeren, hver gang vil har lavet bearnaise.

Opskrift

Friske estragonkviste (nok til at fylde det glas du bruger)
God eddike/hvidvinseddike

Fremgangsmåde

Man skal bruge lige så mange estragonkviste som der kan være i det glas eller flaske, man vil bruge til at lave det i. Herefter skal eddiken stå i en måned eller halvanden og så skal den filtreres og hældes på flaske, hvilken fint kan gøres så man kan starte en bearnaisessens på de døde blade og den nye eddike.