Viser indlæg med etiketten anmeldelse. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten anmeldelse. Vis alle indlæg

søndag den 9. juni 2013

Afmagt

Afmagt af Klaus Riskær Pedersen
Jeg har fået tilsendt et eksemplar af Klaus Riskær's seneste bog: Afmagt. Det er ikke uden spænding at jeg giver mig i kast med de knap 130 sider. Jeg kender Klaus godt nok til at vide at han tænker anderledes end de fleste andre, han tænker hurtigt og abstrakt og er god til at sætte ord på.

Der er mange ting jeg kunne have en forventning eller forhåbning om at bogen vil give svar på. Mange af dem har været behandlet mere eller mindre unuanceret og ensidigt i pressen allerede. Det helt oplagte ville være en forklaring og et forsvar af de hændelser der har ført til han fængsling.

Hvis man kan det bør man nok vente det uventede når vi har med Klaus Riskær at gøre - og på det punkt skuffer han ikke.

Bogen er en beskrivelse af hvordan det er at blive sat udenfor samfundet og indenfor i fængselsvæsenet. Der veksles imellem dagligdags oplevelser af hvordan det påvirker familielivet samt selvopfattelsen og mere filosofiske betragtninger om tid, straf, kærlighed og meningen med det hele.

I modsætning til flere anmeldere synes jeg det er en meget hyggelig bog. Det er klart at hvis man forventer en dosis Riskær kan man sagtens blive skuffet. Megen af denne skuffelse kommer til udtryk ved at anmelderene alligevel vælger at anmelde personen Riskær i stedet for bogen - og heri begår de jo netop kardinalbrøleren ikke at glædes over det uventede. Jeg synes faktisk det er meget forfriskende at få et andet syn på fængselsvæsnet set indefra fra en der hverken er livsstil kriminel eller politiker (hvis der er en forskel på de to). Jeg synes også det er interessant at følge den udvikling der forgår i de betragtninger der ligner udvalgte dagbogsnotater. Frem for alt synes jeg der er befriende at jeg ikke skal trækkes rundt i manegen endnu en gang med retsager, akkumulator invest, fonde osv. Alt det er et overstået kapitel, og nu skues fremad. Jeg kan kun anbefale at bruge to timer i selskab med "Afmagt", det er både god underholdning mens den læses og der er også stof til eftertanke.

mandag den 13. august 2012

Cooking for Geeks

Jeg fik denne faktastiske kogebog af min gode ven Claus. Det er lige en bog efter mit hjerte - ikke noget mede fimsede knips og slatter, næh nej det hele kører fuldstændig pinlig nøjagtigt på den helt rigtige ingeniøragtige måde.

Det hele krydres så med små sektioner med p-viden omkring kemi, termodynamik og lignende - hvem vil eksempelvis ikke gerne vide hvordan man hacker sin pyrolyseovn så man kan lave pizza ved 550 grader?

Eller dobbeltsiden skrevet af Adam Savage (fra Mythbusters) som alene omhandler æg?

Hvornår har du sidst kalibreret din ovn? Og gjorde du det med vand ved 100 grader? Amatørnisse - det skal gøres med sukker:


Kom 1 spsk. sukker i en lille ovnfast skål og sæt den i ovnen på 175 C.

Efter 1 time skulle sukkeret ikke have ændret struktur, måske bortset fra lidt brunfarvning, som kan forekomme tæt ved smeltepunktet. Skru nu temperaturen op til 190°C. Efter 15 minutter skulle alt sukkeret gerne være "smeltet". Strengt taget smelter sukker ikke, det dekomponerer (i dette tilfælde ved 186 C). Når et materiale som eksempelvis is smelter, sker det konsekvent og gentageligt ved samme temperatur. Processen kan ligeledes omvendtes så det vender tilbage til udgangspunktet (frysning). Sukkers smeltepunk afhænger af kraftig varme det udsættes for. Desuden kan sukker ikke "fryses", og dets molekylære struktur ændres på en måde, som ikke kan tilbageføres.