Viser indlæg med etiketten løg. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten løg. Vis alle indlæg

søndag den 30. juli 2017

Syltede rødløg



Opskrift

5-6 rødløg
1 l eddike
2 dl sukker
1 spsk peberkorn

Hele krydderier hvis du har lyst, her laurbærblade, stjerneanis, chili og enebær

Fremgangsmåde

Skold et forrådglas. Kog eddike, sukker og krydderier op og lad det små koge i 10 minutter. Imens renses løgene, halveres og skæres i tynde skiver. Jeg gjorde det i hånden, men det ville nok blive både pænere og lettere hvis man brugte et mandolinjern. Løgskiverne kommes i forrådsglasset overhældes med eddiken, når det lige er kølet lidt af sættes det i køleskabet, hvor de helst skal stå et par dage inden de er klar.

Noter

Virkelig let at lave og smager fantastisk i sandwich, burgere eller når man bare har behov for lidt surt.

tirsdag den 18. november 2014

Løgkompot med rosmarin


Opskrift

6 mellemstore rødløg
2 spsk olie
1 dl æbleeddike
1 spsk balsamico
6 spsk muscovadosukker
2 kviste frisk rosmarin
1 spsk akaciehonning
Salt

Fremgangsmåde

Skær løgene i tynde skiver, et madolinjern skulle efter sigende være bedst. Varm olien i en gryde og svits løgene et par minutter - de skal ikke tage farve, bare blive bløde. Tilsæt eddike og sukker og skru ned til jævn varme.

Lad kompotten simre under låg i ca. 20 minutter. Kom honning, rosmarin og salt i og lad det hele simre videre, indtil løgene er blevet bløde og lagen er kogt lidt ind. Smag kompotten til.

Hæld kompotten på glas og lad den få stuetemperatur inden kompotten stilles på køl.

Noter

Brug kompotten som tilbehør til gryderetter, kød eller på et ostebord. Man ender desværre med betydligt mindre end man umiddelbart skulle tro.