Viser indlæg med etiketten laks. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten laks. Vis alle indlæg

søndag den 24. august 2014

Varmrøget laks på grill


Fandt denne opskrift hos grilkokkerier.dk

Opskrift

1 side laks
2 lime
Akacie honning
5 spsk salt
5 spsk sukker
chiliflager

Dressing
2 dl creme fraiche
1 bundt dild
1 bundt purløg
salt + peber
Røgtræ

Fremgangsmåde

Laksen duppes tør og drysses med lige dele salt og sukker i et jævnt lag over hele overfladen. Fisken stilles på køl i et fad i minimum 1 time men gerne mere.

Tænd grillen med 2/3 grillstarter-fuld briketter, med briketter i den ene side og grillning i den anden side. Temperaturen må helst ikke bliver for høj, så man kan med fordel sætte et drypbakke med vand under laksen.

Laksen tages ud af køleskabet og overskydende salt og sukker skylles af laksesiden under den kolde hane og duppes tør. Placer laksen i en foliebakke eller på et stykke sølvpapir, hvor kanten er foldet op. Pensles med lige dele limesaft og honning, drys med chiliflager.

Øverst den rimmede laks inden den skal i køleskabet. Nederst den færdig røgede laks.
Placer laksen i den side af grillen hvor der ikke er kul. Kom røgtræ direkte på gølderne, når der udvikles masser af røg plejer jeg at lukke for topspjældet.  Lad laksen stå sådan på grillen i 18-20 minutter eller indtil at laksen føles fast uden at være hård, så snart der begynder at komme små hvide klatter ud af laksen, så er den helt klar. Bruger du stegetermometer, så skal laksen være 47C i centrum på det tykkeste sted.

Imens laksen er på grillen, kan dressingen blandes. Tag creme fraiche og bland den med det sidste af limesaften blandet med lige så meget honning. Hak dild og purløg fint og bland det i dressingen. Smag til med salt og peber.

Noter

Smager simpelthen dejligt med et gals kold hvidvin til - selv børnene spiser op.

tirsdag den 12. juni 2012

Æblerøget cajunlaks med æblesalsa

Den stod som forret i en folder vi fik hos slagteren, men det så så lækkert ud at vi gjorde den til hovedret. Vi lavede også en combo hvor halvdelen blev krydre og den anden halvdel til ungerne var rimelig fersk med blot lidt citronpeber og akaciehonning.

Opskrift

Laks


500 g Laksefilet
1½ tsk paprika
1 tsk salt
1 tsk hvidløgspulver

½ tsk peber
½ tsk cayennepeber
½ tsk tørret oragano
Der ryges
½ tsk torret timian


Æblesalsa

2 Æbler
½ rødløg
½ chili
Limesaft
Akaciehonning
Salt og peber

Fremgangsmåde


Laks


Krydderierne blandes og lasken rulles i blandingen. Kom den i en lille båd af sølvpapir og kom citron på og en slat hvidvin ved.

Fold to små "bakker" af stanniol - kanten skal være ca. 1 cm. Fordel røgemulden i disse bakker. Bakkerne placeres direkte på briketterne og laksen ryges i 20 minutter. Må gerne trække 5 minutter inden servering.

Æblesalsa


Æbler, løg og rød chili skæres/hakkes i stykker og vendes sammen hvorefter det smages til med limesaft, honning, slat og peber.

Noter


Laks bliver kedeligt hvis den får for meget, så helst kortere tid eller lavere temp. I stedet for røgsmuld smed jeg et par æblekviste på gløderne, det virkede fint.