Viser indlæg med etiketten rødkål. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten rødkål. Vis alle indlæg

søndag den 28. september 2014

Hjemmelavet rødkål

Det sker ret ofte at vi griller en flæskesteg og som regel bliver en akkompagneret af et glas rødkål nødtørftigt varmet op, det er nemt og det smager sådan set fint nok. I dag faldt jeg over et flot frisk rødkål og besluttede at se hvilken forskel det gør at lave det selv. Arbejdsindsatsen er under 5 minutter - det strækker sig dog over to timer så det kræver blot lidt planlægning. Jeg startede den den op samtidig med jeg tændte kullene, så på den måde stod det bare og passede sig selv. Opskriften er fra Claus Meyer.

Opskrift

½ rødkål
50g smør
2 allehånde, knust groft
2 laurbærblade
1 kanelstang
½ tsk kommen
1 dl æblecidereddike
2 dl æblejuice
3 spsk sukker
Salt

Fremgangsmåde

Rens rødkålen for de yderste blade. Snit det i grove strimler. Kom en gryde på jævn varme, smelt smørret og steg rødkålen stile og roligt.

Når den værste spændstighed i kålen er aftaget kom da allehånde, laurbærblade, kanel, kommen, eddike, æblejuice og lidt sukker og salt på og lad det hele stå og simre i ca. 2 timer.

Juster smagen med æblecidereddike, sukker og salt til sidst.

Noter

Det smager dejligt og giver en herlig juleduft i hele huset - det er ikke sidste gang.

søndag den 17. marts 2013

Rødkålssalat

Nemt og velsmagende alternativ til den varme jule-udgave.

Opskrift


½ rødkålshoved
3 appelsiner
1 dl græskarkerner
1 spsk olivenolie
1 spsk acacie honning
½ spsk hvidvinseddike
Salt, peber og evt lidt chili

Fremgangsmåde


En appelsin presses og blandes med olie, honning og eddike og smages til med salt og peber. Rødkålen snittes fint, og dressingen røres i. Filleter to appelsiner og kom dem i, sammen med græskarkerner rirtet på en tør pande. Det hele blandes sammen og sættes i køleskabet indtil det skal serveres.

onsdag den 16. maj 2012

Rødkåls coleslaw eller Rødkålssalat

Jeg er ret sikker på denne kommer fra http://www.grillguru.dk/

Opskrift

Dressingen laves af:

75 gram mayonnaise
1 dl kærnemælk
3 spsk citronsaft
3 spsk sukker
1 spsk hvidvinseddike
1 tsk dijon sennep
salt og peber

Lav dobbelt... Den er virkelig god.

Fremgangsmåde

Kom alle ingredienserne i en skål og pisk det sammen med et piskeris.

Start med at rive 1/2 rødkål på et rivejern (ca 500 gram). 

Tilsæt 2-3 revede gulerødder (ca 250 gram).

Tilsæt dressingen (eller halvdelen hvis du har lavet dobbelt)

Rør let rundt så dressingen bliver godt fordelt.