Viser indlæg med etiketten remoulade. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten remoulade. Vis alle indlæg

lørdag den 24. oktober 2015

Minut mayo


Nu er det i forvejen ikke specielt vanskeligt at lave en mayonnaise, men jeg faldt over denne youtube video, hvor Gordon Ramsey viser hvordan man kan lave en mayo på ti sekunder, og jeg har gjort lige sådan de sidste mange gange.

Det kører fuldstændig ligesom en normal mayonnaise, dog med den forskel at hviden fra ægget også er med, men det giver blot en mere luftig mayo - så det er bare fint.

Der er cirka to sekunder imellem hver af billederne

Opskrift

1 helt æg
1 spsk dijon sennep
1 spsk hvidvinseddike
1 tsk salt
1 tsk peber (helst hvid)
3½ dl neutral olie (vindruekerne, raps, solsikke)
Bamix stavblender med mayonnaise blad

Fremgangsmåde

Slå ægget ud og tilsæt sennep, eddike salt og peber. Fyld beholderen op med olie til 4 dl mærket. Stik blenderen helt ned i bunden og hold den dernede. Hele fidusen er at æg, eddike og sennep blandes først og lige så snart det begynder at stivne, trækker blandingen olie med lidt ad gangen. Så kør stavblænderen på fuld fart men hold den helt i bunden af bøtten et ti fulde sekunder, træk den derfor langsomt op og få det sidste olie fra toppen blandet med ind. Brug de sidste 50 sekunder på at gøre rent.

Noter

Mayonnaisen kan let forvandles til noget andet lækkert, her har vi hakket lidt pickles og tilføjet sukker, cremefraise og gurkemeje til en remoulade, hvidløg til en aioli, lidt sur-sød sovs og cayenne til en chili mayo og en med estragon til en bearnaise mayo.




mandag den 8. september 2014

Remoulade

Remoulade er overraskende enkelt at lave selv. Den forenklede opskrift er lige dele mayonnaise og pickles. Udover at det smager bedre, er det sjove ved at lave den selv, at man kan variere både smag og grovheden.

Opskrift

3 dl hjemmelavet mayonnaise
1 tsk. karry
½ tsk. rørsukker
½ tsk. cayennepeber
salt og peber
½ tsk. gurkemeje - mest for farvens skyld
100 g afdryppet, hakket pickles (jeg brugte kapers, drueagurk)
kogt hakket gulerod, persillerod
2 spsk creme fraise

Fremgangsmåde

Skræl gulerod og persillerod og kog dem i 10 minutter. Lad dem køle af imens du rør en mayonnaise den må godt være lidt til den tykke side, da det hele bliver lidt tyndere når vi blander pickles i. Bland karry og gurkemeje i og vend de hakkede pickles og grøntsager i. Smag til med salt, peber, cayenne og lidt sukker.

Noter

Pickles er meget sure, så det er en god ide at holde lidt igen med med eddike og sennep når man rører mayonnaisen, det kan fint suppleres op til sidst.