Viser indlæg med etiketten sandwich. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten sandwich. Vis alle indlæg

mandag den 15. januar 2018

Andeconfit sandwich


Opskrift

1 dåse andeconfit
1 romainsalat
2 forårsløg
end håndfuld cornichoner
3 flutes

Dressing
2 dl mayonnaise
1 dl creme fraise
2 spsk honning
1 spsk dijon
salt og peber

Fremgangsmåde

Kom dåsen med andeconfit i varmt vand 10 minutter så fedtet bliver flydende. Imens røres dressing af mayonnaise, creme fraise, honning og sennep - den må godt være lidt sur.

Dåsen åbnes og skindet fjernes fra anden, ligesom kød og ben let lader sig dele med fingrene. Kødet varmes på en pande, der er masser af fedt i anden og hvis der mangler så tage et par skefulde fra dåsen.

Flutes flækkes og ristes eventuelt. Smør både over og underdel med dressing, start med salat, kom derefter masser af and på, top op med forårsløg og cornichoner i skiver.

Noter

Super lækkert - tænk pulled pork, bare med and.

lørdag den 27. december 2014

Philly Cheese Steak Sandwich

Hvad gør man hvis man har lidt tømmermænd og en bøf til overs fra dagen i forvejen? Jeg fandt denne opskrift på en dejlig sandwich hos newyorker by heart. Den findes i flere varianter rundt omkring, men det lader til at masser af kød, løg og ost (helst Provolone) er grundingredienserne.


Opskrift


1 flute, flækket ciabatta kan også bruges
1 steak, skåret i tynde skiver
1 løg, skåret i halve ringe
½ tsk. sukker
1 peberfrugt, skåret i tynde skiver
salt, friskkværnet peber
½ tsk. paprika
½ tsk. chilipulver
½ tsk. løgpulver
½ tsk. hvidløgspulver
olie til stegning
tykke skiver af rød cheddar ost

Fremgangsmåde

Varm en pande godt op og kom olie på. Skær kødet i strimler ok kom det på og lad det brune sammen med krydderierne. Steg i alt i 2-3 minutter. Tag det af panden, skru lidt ned og kom løg på, lad det stege til det bliver blødt og tilsæt så sukkeret. Når det begynder at blive gyldent, tilsættes peberfrugt, som steger med i nogle minutter.

Fordel halvdelen af kødet på underdelen af brødet, derefter løgblanding, så det sidste kød og slut af med lidt mere af løgblandingen. Læg tykke skiver af ost ovenpå og sæt pladen ind i den øverste del af ovnen. Giv det ca. 4-5 minutter, til osten er smeltet og brødet blevet let ristet. Tag ud og læg overdelen af brødet ovenpå. Server straks.

Noter

Hvis du vil have en mere original Philly Cheesesteak, skal du undlade hvidløg og den stærke chili, samt bruge Provolone ost. Dæk risten med sølvpapir hvis ikke du vil gøre ovn rent bageefter.