torsdag den 17. maj 2012

Chili con carne

Inspirationen kommer fra en svag erindring om at have set et billede af en chili lavet på grill men med rigtige kødstykker i stedet for hakket kød - det så bare så rigtigt ud. Efterfølgende googlede jeg mig frem til denne som er inspirationen.


Opskrift

1kg okse (bov, spisbryst, grydesteg mv)
2 ds flåede hakkede tomater
2 ds (chili)bønner gerne forskellige
2-3 peberfrugter (forskellig farve)
3-4 løg
4-6 fed hvidløg
1-2 chillier
2 tsk chilipulver
1 tsk cayennepeber
2 spk sød paprika
salt og peber
3 dl boullion

creme fraise, grønt pynt (fx hakket forårsløg) og groft brød

Fremgangsmåde


Kødet brunes i en gryde, derefter brunes de øvrige ingredienser, bortset fra bønner og bouillon. Det hele væltes ned i den fugtede stegeso, og retten afsluttes med et låg af bønner, overhældt med bouillonen.

4 timer i ovnen ved 150 grader (2 timer ved 250 kan nok også gøre det, men jeg ville gerne tage lidt fra til ungerne halvvejs inden jeg kom mere chili i og desuden synes jeg det bliver bedre low-n-slow).

Notater


Jeg laver aldrig chili af hakket ko mere - det er simpelthen det bedste chili jeg nogensinde har fået. Den kan godt klare en chili mere. Mængden bliver lige det meste og det kan godt skvulpe lidt ud af stegesoen, hold igen med løg og boullion soen holder fint på væsken så den bliver tynd nok.

Inspiration til fremtidige variationer kan til rigt mål findes hos dedikerede fans af retten.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar