mandag den 28. oktober 2013

Surbrød til rejemadder (og ost og pølse)



Opskrift til et brød

5-8 g gær
1 dl kærnemælk, kvark, yoghurt naturel eller andet surmælksprodukt
3¼ dl håndvarmt vand (1 dl kogende og 2¼ dl koldt)
1 spsk. maltsirup
1¼ tsk. fint havsalt
ca. ½ tsk. fintmalet/knust kommen
150 g fint økologisk rugmel
500 g økologisk hvedemel eller tipo00 mel
kommenfrø til drys

Fremgangsmåde

Rør gæren ud i væsken sammen med sirup, salt og kommen. Rør rugmel og ca. 200 g af hvedemelet i til en lind dej. Tilsæt resten af hvedemelet lidt ad gangen og ælt længe, til dejen er blank og elastisk og slipper fingre og bordplade. Stil den til hævning under plastic på et lunt sted i 5-6 timer eller køligt natten over.

Drys mel på bordet og skrab forsigtigt dejen ud herpå. Skub den i facon som et brød sprøjt lidt vand på brødet og drys det med kommensfrø. Læg plastik løst over og lad det efterhæve i en times tid.

Varm ovn og stegesoen op med låget af til 225 grader og lad det stå i et kvarters tid. Hæld derefter dejen over i stegesoen, det må gerne syde lidt. Bag brødet i 30 minutter med låget på og et kvarter uden til det får farve. Lad brødet køle af på bageristen.

Noter

Kom omkring 150g ekstra hvedemel i.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar