Hybensnaps

Jeg har altid holdt meget af hyben, særlig min mormors hybenmarmelade, så da vi var ved stranden og der stod bunker af modne hyben (helt almindelige rosa rugosa) plukkede vi en pose fuld.

Opskrift

200g rensede hyben
1 flaske vodka

Fremgangsmåde

Skyl de modne hyben og skær dem over og rens den for frøene. Det er vigtigt at de er helt modne, så jeg kasserede en del på mistanke, ellers risikerer man at snapsen bliver gelé-agtig på grund af indholdet af pektin.

Overhæld vodka over og lad det trække i cirka to måneder.

Noter

Nogen skriver at det ikke er strengt nødvendigt at fjerne kernerne. Jeg lagde de rensede hyben i fryseren en uge, dels havde jeg ikke lige noget vodka, dels håber jeg på det kan slå nogen af mikroberne ihjel. Jeg kunne godt tænke mig at smag og duft havde en mere kraftig hyben karakter, jeg håber det kommer når den har lagret lidt, men må eller erkende at der skal flere bær til.

Kommentarer

  1. At rense hyben var totalt deja-vu til min barndomsminder om hybenfrø :-/

    SvarSlet
  2. Hej
    Er der noget man kan gøre når de først er blevet til gele??
    pft mvh
    John Klindt

    SvarSlet
  3. Ikke mig bekendt, da det kiksede for mig maste jeg det igennem et kaffefilter og fik en drikkelig væske ud af det, men denne portion ser meget bedre ud. Så vidt jeg kan læse mig til er geledannelsen afhængig af at der er et surt miljø, hvis det alligevel er spildt kan du jo forsøge at blande med noget mere basisk som vand eller solmodne frugter - æbler eller ananas?

    SvarSlet
  4. Eller brug geleen til at blande i glögg. Det gjorde jeg, og det var fint :-)

    SvarSlet

Send en kommentar