Fried Chicken


Opskrift

2kg kylling, her 1 kg af overlår og underlår
2 tsk salt
2 dl mel
2 dl marizena
4 æg
1 l olie til fritering

Rub

1 tsk peber
2 spsk paprika
1 spsk timian
1 spsk rosmarin
1 spsk oragano1 tsk chilipulver

Fremgangsmåde

Hvis du har en hel kylling så del den i stykker der er nogenlunde lige store. Herefter laves en let sprængning ved at drysse med en teske salt per kilo kylling og sætte den på køl i mindst en halv time. Gnid alle kyllingestykkerne ind i krydderiblandingen, her smager det af mest og er lang nemmere at styre krydringen end hvis det blandes i melet. I en tallerken piskes æg, i en anden blandes mel og marizena og herefter er det nemmest kun at bruge en hånd til hver af tallerknerne. Hvert stykke kylling dækkes fuldstænding af mel, så rystes overskydende mel af og kyllingen dyppes i ægget og får så en tur tilbage i melet før den ligges til tørre på en rist. Kyllingen ryger i køleskabet i endnu en halv time, dette hjælper med at danne glutenstrenge så panneringen bliver på kyllingen.

Olien varmes op i en pande til omkring 175°C, det virker bedst hvis kyllingen ikke er helt nedsænket med har toppen oppe så den kan afgive fugtighed til rummet. Stykkerne skal have cirka 10 minutter hvorefter de vendes og får 10 minutter mere. Mål kernetemperaturen når du tager kyllingen op, den skal være over 70°C, hvis den ikke er og du laver det på grill kan stykkerne lægges over på den indirekte side og få den sidste varme. Drys lidt salt på inden servering.

Noter

Rubben kan fint laves mere krydret, hvis ikke der er børn tilstede. Nogle giver kyllingen en tur i knuste cornflakes, nachos eller pankorasp efter den sidste tur i melet for at gøre dem extra crunchy.

Kommentarer