Al Pastor

Datteren er hjemvendt fra Mexico og synes vi skulle lave Al Pastor tacos - Mexicos svar på kebab.



Opskrift

5 røde chilli
1 dl æblecidereddike
5 fed hvidløg
4-5 nelliker
1 spsk. spidskommen
3 laurbærblade
1 dl appelsinjuice
2 kg nakkefilet
3 pakker bacon i skiver

Fremgangsmåde

Dagen før laves en marinade, chilierne befries for kerner og stilk og koges bløde i eddike og krydderier. Efter ca 15 minutter kan det hele køres til en tynd ketchup-agtig marinade med en stavblender, hældes tilbage i gryden og koges yderligere ind sammen med juice i 10 minutter.

Nakkefileten pudses af og skæres i tynde skiver på omkring 1 cm og bankes flade med en kødhammer. Kødet kommes i en frysepose og overhældes med marinaden som masseres godt ind i kødet som ryger på køl natten over.

Lav en kugle af sølvpapir og begynd at stable kødskiverne ovenpå, med et lag bacon imellem hver. Stik 4 bambusspyd igennem for at holde sammen på hele herligheden. Herefter på kuglegrillen i 3 timer ved inddirekte med røgtræ den første time.

Skær kødet i tynde skiver, og bland det med marinade og fedt
fra drypbakken, server derefter i en nybagt majstortilla med rå løg, koriander, salsa og ananas.

Noter

Er kæmpe fan af kebab, kebab af gris er dobbelt op, særligt når det bliver helt pulled pork agtigt. Ananas i varm mad ved jeg dog ikke rigtig med, men det er nu engang sådan de gør, så det skal lige prøves.

Kommentarer