Selvom det nu er slut med store bededag, er det stadig dejligt med lune hveder - disse har jeg fundet hos valdemaro og de kan både laves samme dag og smager rigtig dejligt.
Opskrift
2½ dl mælk
2½ dl vand
50 gær2 æg
2 spsk sukker
1000 g hvedemel
2 tsk salt
1 spsk kardemomme
100 g smør, stuetempereret
1 æg, sammenpisket til pensling
Fremgangsmåde
Rør gær ud i en skål med stuetempereret vand og mælk. Tilsæt æg, salt, sukker, kardemomme, smør og hvedemel og ælt til en blank og smidig dej. Lad dejen hæve tildækket i ca 1 time.Vend dejen ud på et meldrysset bord og form den til 24 boller. Placer bollerne med ca 2 cm’s mellemrum på en bageplade/bradepande beklædt med bagepapir.
Sæt et ildfast fad i bunden af den slukkede ovn og hæld kogende vand i fadet. Sæt herefter pladen med hvederne ind i midten af ovnen og luk ovnlågen. Lad hvederne hæve i dampen fra vandet i ca. 20-25 minutter.
Tag hvederne og fadet/skålen med vand ud af ovnen og opvarm den til 200 °C. Bag hvederne ved 200 °C (alm. ovnfunktion) i 15-20 minutter, indtil de er lysebrune og gennembagte.
Noter
Skær midt over og rist hvederne og nyd dem, smurt med iskoldt smør.
Kommentarer
Send en kommentar