Rejer Benedict

Vi sad og så et afsnit af den amerikanske version af masterchef, hvor Gordon Ramsey viste sin Crab Benedict, og da det så virkelig lækkert ud og da der var rejer i køleskabet lavede vi denne variant.


Opskrift

2 brioche boller - ristet brød kan nok også gøre det
2 æg
150g rejer
1 citron
lidt purløg
1 spsk olivenolie
2 spsk paprika
salt og peber
eddike

Hollandaise
1 spsk eddike
2 æggeblommer
150g smør

Fremgangsmåde

Klargør rejerne, lad dem dryppe af hvis de er i lage, kom dem i en skål hvor de dryppes med olivenolie, lidt salt og saften fra en halv citron og blandes med finthakket purløg.

Pochér æggene, en sauterpande er bedst, du har behov for 4-5 cm vand og stor overflade hvor det er til at komme til. Fidusen er at koge ægget uden skal så det er om at være lidt forsigtig for at holde samling på det. Vandet bringes op til lige under kogepunktet så det kun lige simrer, der tilsættes salt så det smager af hav og en spiseske eddike. En lille smule rotation i vandet kan hjælpe trådene af hvide til at folde sig om ægget, men det er ikke nødvendigt og så kan man kun lave et æg ad gangen. Slå ægget ud i en lille skål, så det herefter forsigtigt kan lægges ned i vandet. Efter 2 minutter tages det op med en hulske og lægges på en tallerken med køkkenrulle og drypper af.

Lav en hollandaise sauce, det er magen til bearnaise

blot uden estragon. Varm essens op, kom æggeblommer i, pisk som en sindssyg. Hold temperaturen under 60 grader og begynd at tilsæt klaret smør lidt ad gangen når blommerne begynder at blive luftige og tykne.


Halvér briochebollerne, kom lidt smør på og rist dem på panden og placer dem på en tallerken. Kom rejer på, så et pocheret æg og dæk med hollandaise. Til at slutte det hele kommes paprika i en si og drysses ud over hele herligheden.

Noter

Super lækkert. Jeg er ikke helt sikker på at eddike og salt i vandet er strengt nødvendigt når man pocherer æg.

Kommentarer