Jeg er helt vil med de stenhårde italienske mandelsmåkager. som jeg egentlig troede hed biscotti, men min kone (der går til italiensk) har forklaret at det bare betyder småkage (som engelsk bisket) hvorimod det helt rigtige ord for mandelkagerne er Cantucci.
Jeg har fundet en del forskellige opskrifter og end med følgende variation som virker godt for mig.
Opskrift
300g hvedmel - top op senere
300g sukker
3 æg + 1 blomme
250 g mandler
Skal fra 2 citroner
2 tsk bagepulver
2 tsk vaniljesukker
1 tsk salt
æggehvide pisket med vand til pensling
Jeg har fundet en del forskellige opskrifter og end med følgende variation som virker godt for mig.
300g hvedmel - top op senere
300g sukker
3 æg + 1 blomme
250 g mandler
Skal fra 2 citroner
2 tsk bagepulver
2 tsk vaniljesukker
1 tsk salt
æggehvide pisket med vand til pensling
Fremgangsmåde
Start med at blande hvedemel, sukker, bagepulver, vaniljesukker og salt i en skål. Det bliver meget klistret, så jeg undgår at bruge maskinen, da det bare sætter sig alle steder og bliver til masser af rengøring.
Tilføj æggene (jeg bruger hviden fra et fjerde æg til at pensle med, og deler det på forhånd og tilsætter blommen til dejen) og revet citronskal og ælt hurtigt indtil det bliver ensartet. Tilføj de hele og usmuttede mandler og ælt lidt videre indtil de er fordelt godt i dejen.
Hæld lidt mere mel på bordet end man ville gøre når der bages og kom mel på hænderne også. Vælt dejen ud og form den hurtigt til tre store kugler, drys mere mel ud over hvis det begynder at hænge fast. Melen skal gerne forhindre at det bliver for klistret, så der skal ikke æltes en masse mere bare formes.
Form kuglerne til aflange pølser, der placeres på en bageplade og trykkes flade, cirka 2 cm høje og 8 cm bredde, de flyder lidt ud under bagningen. Pensles eventuelt med æggehvide rørt med vand for at give en skinnende overflade.
Bages ved 175 C varmluft i 25 minutter til de får en gyldenbrun overflade. Her tages de ud og køler af i 10 minutter og ovnen skrues ned på 150 C, hvorefter de kan flyttes til spækbræt og skæres i skiver og placeres tilbage på bagepladen.
Så bages de 10 minutter, hvorefter de vendes og bages 10 minutter mere. Den lave temperatur er for at de mere skal tørres end bages. De kan tages ud og køle af på en rist nu eller hvis man som jeg gerne vil have at de er meget hårde, bare slukke ovnen og lade den stå på eftervarmen. Kommes i en tætsluttende beholder, så de bevarer deres sprødhed.
Noter
Jeg er helt vild med disse, kan godt lide smage af citron bare super lækkert. Italienerne bager også varianter med chokoladestykker, hasselnødder og tørret frugt.

Kommentarer
Send en kommentar