Viser indlæg med etiketten spareribs. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten spareribs. Vis alle indlæg

søndag den 30. september 2018

Kamsteg som spareribs


Vi kender det vel allesammen, men sidder og spiser sine spareribs og der er bare for meget ben og for lidt kød. Med forhøjerrist kan jeg grille i to lag men det bliver ikke til meget mere end 8 slabs. Jeg har derfor forsøgt forskellige ting for at få lidt mere kød, mest noget med at bestille halvdyre udskæringer hos slagteren. Da jeg så Bilka havde kamsteg med ben på tilbud til en flad tyver kiloet, var der ikke meget at betænke sig på. Jeg købte to og kunne så skære dem præcist så tykt jeg havde lyst til.

Opskrift

2½ kg kamsteg med ben

Fremgangsmåde

Hele fremgangsmåden følger last meal ribs, det vil kort sige at membranen på bagsiden fjernes, den gnides med rub og grillen sættes op til røgning. Så får den 3 timer med røg, pakkes i sølvpapir i en time med lidt æblejuice, for endelig at blive glaceret med BBQ sovs indtil det har sat sig efter en times tid.


Forskellen denne gang er at der er groteske mængder af kød, da det kom til stykket nænnede jeg ikke at skære meget mere en bare svær og fedt af, så når benene deles er det nærmest koteletter.

Noter

Kødet blev lidt tørt, men tror konceptet er godt nok. Nu viste det sig også der var meget lidt ben, hvilket jo var lidt en streg i regningen. Men den side vendte altså nedad. Næste gang skal den nok skæres så der kune er 3-4 cm kød oven på benene, så må man jo se om man kan lave noget biksemad og nogen flæskesvær ud af det der bliver til overs.

søndag den 19. februar 2017

Spareribs i stegeso

Det er jo ikke altid det lige passer ind i programmet at sidde og grille ribben i seks timer, så i forbindelse med Superbowl synes jeg det var værd at prøve at lave dem i stegsoen.


Opskrift

2 sider spareribs
BBQ sovs til pensling

Rub

2 spsk brun farin
2 spsk paprika
1 spsk hvidløgspulver
1 tsk chili
1 tsk peber
1 tsk salt

Fremgangsmåde

Fjern hinden på bagsiden af ribbenene og rens dem for benstumper og blod. Halver dem så de passer ned i stegesoen, der har stået i vand en halv times tid. Efterhånden som hvert stykke kommes i kommes en halv skefuld rub på hver side som gnubbes ind i kødet. Stilles i ovnen i 3 timer ved 140 grader og står en times tid mere. Et kvarter inden servering placeres ribbenene på en rist og pensles med BBQ-sovs og får en tur under grillen så sukkeret karamelliserer.

Noter

Det er jo ikke helt det samme som den ægte vare, men stadig meget bedre end jensens. De faldt næsen fra hinanden da jeg tog dem op af stegesoen, flere af knoglerne lå tilbage. Når den sådan får lov at stå bagefter tror jeg fint den kan nøjes med to timer i ovnen.

mandag den 17. september 2012

Last meal ribs


Så bliver det vel ikke meget smukkere?

Opskrift


6 sider kamben fra slagteren

Fremgangsmåde



Kambenene skylles under koldt vand, og så fjernes den hinde der sidder på bagsiden, det gøres lettest ved at stikke en finger eller en skruetrækker inde under den og hive den af.
Benene duppes af og smøres med olie og gnides med rub - her er brugt memphis dust. De ligges indpakket i køleskabet natten over så smagen fra krydderierne kan trænge godt ind i kødet.


Ved frokost tid tændes op i smokenatoren og benene kommes på vi sigter til at holde temperaturen på 110-120 grader de næste 4 timer. De første to timer kommer vi røgtræ ned i smokenatoren  ca hver halve time.

Når de er møre (sprækker i overfladen når vi tager fat i dem og bøjer dem let med en tang) pensler vi dem med BBQ-sovs på begge sider og lader temperaturen stige til omkring 140 ved simpelthen at undlade at efterfylde vandbadet og åbne for spjældene.